Så kan Lene Rikke Bressons trilogi om Dy Ipsen måske lindre. I første bind, Genveje, møder vi den nyuddannede økonom Dy(veke) Ipsen på vej til sidste første job på en togfabrik, der er ved at udvikle et nyt tog til DSB. Hun bliver kastet ind i en ugennemsigtig verden med mange skjulte dagsordener – skal hun være loyal over for fællesskabet eller sin egen samvittighed? Genveje er hæsblæsende, morsom og sarkastisk. I andet bind Månegrus bliver den danske statminister myrdet, og sagen vise sig at have forgreninger til familien Sankilde, hvis firma har overtaget togfabrikken. Inden hun ser sig om er Dy involveret i opklaringen af mordet, samt en sag om hvidvask af penge fra ulovligt våbensalg med tråde tilbage til Anden Verdenskrig. I sidste bind Magtværk venter det endelige opgør med de onde kræfter.Jeg undrer mig lidt over, at Lene Rikke Bressons bøger ikke er mere kendte. Dy Ipsen er rapkæftet og morsom og bøgerne er tempofyldte. Det kan somme tider være svært at holde fast i den røde tråd og nogle gange virker handlingen temmelig usandsynlig, men jeg følte mig godt underholdt af de to første bind og glæder mig til det tredje.
Se Lene Rikke Bressons hjemmeside
Se Litteratursiden.dks portræt af Lene Rikke Bresson
Læs Litteratursiden.dks anmeldelse af Månegrus

1 Kommentar Modtaget
22 april, 2008 @20:06
Jeg har netop læst 1. bind, Genveje, og synes bestemt ikke, at den dulmer nogen Stieg Larsson abstinenser. Jeg kan derimod anbefale Denise Mina’s trilogi om Maureen O’Donnell, som er en næsten lige så sej pige som Salander. 1. bind hedder Garnethill.
Skriv en kommentar